Køb det rigtige legetøj og få råd til mere
Legetøj til børnene er en af de største ”unødvendige” udgifter for mange børnefamilier. Det kan nemlig hurtigt løbe op i mange penge, når der både skal købes det nyeste legosæt, PlayStation-spil og meget andet. Det bliver kun værre af, at producenterne heller ikke ligefrem er gavmilde, når de sender produkterne på gaden.
Heldigvis behøver det slet ikke at være dyrt at underholde børnene. Der findes nemlig masser af stimulerende og sjovt legetøj, som du kan købe for relativt få penge. Læs med her og få vores bedste tips til holdbart og billigt legetøj.
Tænk fremad, når du køber legetøj
Et af de bedste tips – men måske også et af de sværeste – er at tænke fremad. Børn ændrer interesser lynhurtigt, og ofte vokser de simpelthen fra legetøjet efter kort tid. Der kan dog stadig være en stor gevinst at hente, hvis du tænker fremad og forsøger at købe mere generelt legetøj til dit barn.
Det kan for eksempel være et fodboldmål til haven, som kan bruges i mange år. Et fodboldmål kan må mange måder udvikle sig med barnet, og det giver mulighed for mange forskellige typer leg.
Samtidig lægger et fodboldmål op til social leg, så det også kan bruges når vennerne er på besøg, eller når søskende skal lege sammen. Der findes mange forskellige typer fodboldmål, så prøv at overveje dine børns behov, og vælg et, der kan bruges i mange år.
Køb brugt
En anden rigtig god idé er at købe legetøj brugt. Eftersom især små børn hurtigt vokser fra deres legetøj, er der et stort brugtmarked netop her. Hvis du vil have noget af det smarteste legetøj, er det ikke sikkert, at det ligefrem kan findes billigt. Du kan dog stadig spare mange penge i forhold til at købe fra nyt. Nogle steder kan du endda bytte det legetøj, din familie ikke bruger mere, til noget andet.