Boligen

Få råd til mere håndværker for pengene

Hvis du skal have lavet noget på dit hus eller din lejlighed, der kræver professionel hjælp fra din håndværker, så er der her nogle råd til, hvordan du kan få pengene til at række lidt længere, så du kan få råd til lidt mere.

For det første er det helt essentielt, at du indhenter mindst tre tilbud, på alle opgaver der er over en bagatelgrænse, som det naturligvis er dig selv der sætter. Det giver dog ikke den store mening at indhente 3 tilbud på at få malet et værelse, da prisen kun vil variere minimalt, men er det tale om hele huset, kan det være meget større udsving.

En anden god ide, at er at man bruger lokale håndværkere. De er ofte tilbøjelige til at give en lidt lavere pris, end hvis du spørger en, der kommer længere væk fra. Desuden slipper du for den ekstra transport, som nogen også tager sig betalt for. Du kan finde lokale håndværkere på Håndværkernøglen.dk, så hvis du skal bruge en tømrer i Køge vælger du blot Køge og Tømrer, og så får du dem der er.

Vær opmærksom på sæsoner 

I bund og grund handler det hele om udbud og efterspørgsel. Er der mange der gerne vil have malet men ikke flere malere til at udføre arbejdet, så bliver det dyrere. Men en anden ting der er god at vide er, at der kan være forskel på priserne, alt efter hvornår du skal have det lavet, og det er derfor bestemt ikke helt ligegyldigt hvornår på året, det er aktuelt.

Eksempelvis er det ofte billigere at få lavet maler-, murer- og tømrerarbejde om vinteren og det tidligere forår, end det er om sommeren. De fleste håndværkere har nemlig mest travlt om sommeren og er derfor ikke så belastet i vinteren og foråret, og går derfor oftere lidt mere på kompromis med deres priser for at få opgaven. Så skal man have lavet noget, der kan vente, så kan det være en god ide at vente til sommeren er drevet over

Skriv et svar