Generelt

Husk det hele når du bygger, også statisk dokumentationen

Det er meget oppe i tiden at bygge, fordi vi bare gerne vil have vores eget at bo i, men det kan også sagtens være byg til erhverv, og i begge tilfælde, så skal dokumentationen være på plads, og hvorfor så det?

Jamen i det mindste skal der være tegninger og modeller, men der skal også være statiske beregninger, der indeholder beregninger af bygningens stabilitet og styrke, men også en statisk kontrolrapport der viser at der er udført kontrol af både projektering og udførelsen.

Grunden er at du gerne vil have en byggetilladelse, hvor det for mindre byggerier, hvilket kan være et enfamilieshus, blot er tilstrækkeligt at medsende materiale der viser hvor huset er på grunden.

Herefter skal du sørge for at søge om en ibrugtagningstilladelse, inden du må gå i gang med at anvende byggeriet.

Den statiske dokumentation skal også indhentes ved tilbygninger

Hvis du gerne vil bygge til, så er det vigtigt at du også her husker den fornødne statiske dokumentation, hvor der blandt andet skal være lavet redegørelse for tagkonstruktionen, og simulering af laster, der skal være redegørelse for dimensionering af overliggere over vindues- og døråbninger, beregninger af bygningens stabilitet.

Husk at du altid kan indhente tilbud på opgaven, og det koster i hvert fald ikke noget før du siger ja tak, men der kan du vurdere de forskellige udbyderes priser og ydelser, og om du vil gøre brug af dem.

Prisen for et statisk projekt vil naturligvis variere, men et godt bud vil være mellem 10.000 og 20.000 inkl. moms for en tilbygning, 15.000 til 25.000 hvis du skal have lavet et nyt hus, og 12.000 til 17.000 hvis du skal have etableret en ny 1. sal.

Ved større byggerier vil det være projektspecifikt og indeholde forskellige hensyn til andre ting, hvilket kan være brandprojektering, alt efter hvad reglerne siger.